D. 17 Januar holdt vi sammen med Dansk Radiologisk Selskab og de øvrige subspeciale selskaber fælles generalforsamlingsdag i København. Mødet blev holdt i det nye Mærsk tårn i forbindelse med Panum Instituttet. Herunder ses referatet.
Opdatering af hjemmesiden med danske og internationale kurser
Hjemmesiden opdateret med udvalg af danske og internationale kurser under selskabets aktiviteter.
9. Februar 2018
THORAS faglig dag med stiftende general forsamling 4. Maj
D. 4 maj 2018 afholder initiativ gruppen bag THORAS en faglig dag med fokus på de forskellige aspekter af thorax radiologien; herunder den 8. TNM klassifikation, diffuse lungesygdomme og vaskulære thoraxsygdomme. Efterfølgende vil der være stiftende generalforsamling. Arrangementet finder sted på Odense Universitetshospital i Kirkesalen.
På vegne af initiativ gruppen bag Dansk Thorax Radiologisk Selskab
En lille gruppe af radiologer på tværs af landet tog for ca. 6 mdr. siden fat på arbejdet omkring opstart af et Dansk Thorax Radiologisk Selskab. Vi er så langt i arbejdet, at vi på Dansk Radiologisk Selskabs årsmøde d. 24-26 Januar kan præsentere et endags kursus i maj måned med efterfølgende stiftende generalforsamling. Håbet er vi kan samle de allerede eksisterende thorax radiologer i Danmark tættere end tilfældet er nu og samtidig gøre opmærksom på subspecialet og videreudvikle det til gavn for vores patienter.